6 veje til julefred i familien - Virtus
21537
post-template-default,single,single-post,postid-21537,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,select-child-theme-ver-1.0.0,select-theme-ver-4.6,wpb-js-composer js-comp-ver-5.1.1,vc_responsive

6 veje til julefred i familien

Det kan for mange være en bittersød fornøjelse at skulle hjem til familien i juletiden. Selvom man glæder sig til at spise mors julemad, høre brormands jokes og lege med sin niece, så kan der for mange også ligge noget ubehageligt på lur. Som angstramt kan man være ekstra nervøs over det. Midt under julemaden kan konflikten mellem mor og farmor pludselig springe op igen. Eller så lægges der en generel stemning over hele aftenen, pga. søsters kølige afstand til far eller brormands halvdiskrete sarkastiske kommentarer.

Uheldige familiemønstre kan være meget indgroede, og det kan være stort set umuligt at gøre så meget ved dem, da alle familiemedlemmer er en del af mønsteret. Så med mindre hele familien er villige til at begynde i familieterapi, kan det være utroligt svært at ændre på et familiemønster. Det er ikke en opgave, du kan bære alene.

Det er nu heller ikke alle uheldige familiemønstre, der er så dysfunktionelle, at man har lyst til at kaste sig ud i familieterapi. Men der findes nogle mellemløsninger, hvor du kan prøve at gøre din del for, at julen – og andre familiesammenkomster – forløber så gnidningsfrit og hyggeligt som muligt.


1. SE FAMILIEN SOM ET SYSTEM

Med inspiration fra systemisk psykologi kan mennesket ses som en del af forskellige systemer, både store (f.eks. arbejdspladsen) og små (f.eks. parforholdet).

Med denne tankegang kan man se familien som et samlet system. Alle familiemedlemmer er en del af systemet og handler i forhold til hinanden. Ingen handlinger kan forstås isoleret. En handling er altid en del af den kontekst, den udføres i.

F.eks. kan man være fristet til at synes, at brormand er en idiot, når han taler grimt til mor. Men der er altid en kontekst omkring handlingen. Det, at brormand taler grimt, skal forstås ud fra, hvilken reaktion han forventer fra mor, hvordan far, der sidder inde i stuen, vil reagere, og hvordan man i det hele taget er vant til at kommunikere i familien.

Alle familiemedlemmernes handlinger forstås ud fra de ”regler”, der er blevet skabt om, hvordan man agerer over for hinanden, hvad der er okay, hvad der ikke er okay, og hvilke roller de forskellige i familien skal indtage.

Man kan sammenligne det med, at familien står på en tømmerflåde. De må alle indtage bestemte pladser rundt på tømmerflåden for, at den holder sig vandret og flydende. Alle familiemedlemmer påvirker hinanden direkte eller indirekte, når de foretager handlinger, og bevæger sig på tømmerflåden. Hele tømmerflåden påvirkes, uanset om det er søster, der fylder hele rummet med sin frembrusende adfærd, eller svigerinden, der forholder sig passivt ude i køkkenet.

Selvom det i princippet ikke ændrer noget, så kan det alligevel være en hjælp at få et nyt perspektiv på, hvad det er, der er på spil i familien. Det kan være en lettelse og give et bedre overblik, når man ser familiens finurligheder og potentielle konflikter som en del af det samlede system. Og det kan måske give plads til lidt mere overbærenhed.


2. STIL DIG ET ANDET STED PÅ TØMMERFLÅDEN

Familiens system kan være utroligt svært at ændre på som eneperson, men du kan alligevel gøre dit for at forstyrre det indgroede mønster en lille smule. Selvom de andre familiemedlemmer står på deres faste pladser, så vil balancen på tømmerflåden ændres, hvis du rykker dig fra din normale plads, dvs. hvis du gør noget andet, end du plejer. Det kan du eksempelvis gøre ved at droppe øgenavne og sarkasme, hvis det er noget, du kan finde på at gøre brug af – også selvom det virker harmløst, eller hvis det er noget, de fleste i familien gør. Eller du kan prøve at spørge ind til søsters kaotiske kærlighedsliv eller brormands job, selvom du normalt synes, det er det mest kedelige i verden. Du kan også rykke dig fra din normale plads på tømmerflåden ved at gøre noget af nedenstående.


3. FOKUSER PÅ DET, I HAR TILFÆLLES

Psykolog og Ph.d. Chris Logan beskriver her, at fordi der er så stor lighed mellem familiemedlemmer, så har vi en tendens til at fokusere på det, som gør os forskellige – og det kan nemt være forskelligheder, der irriterer os. Når vores familiemedlemmer er forskellige fra os på en dårlig måde, kan vi endda se det som en afspejling af os selv, når vi nu er i familie med hinanden. Og det kan nemt køre uenigheder op i en spids.

Så fokusér på de ting, I har tilfælles. Måske har I en fælles interesse for tv-serier, musik eller sport. Gør det til samtaleemnet!


4. SKIFT INDSTILLING

Vores forventninger har stor betydning for, hvordan vi kommer til at opleve en begivenhed. Hvis vi ankommer til en juleaften eller -frokost med en forventning om, at nevøerne igen kommer til at være irriterende, vil du have større tendens til at lægge mærke til det. Hvis du derimod tager derhen med en forventning om, at det kommer til at være hyggeligt, så ’primer’ du din hjerne til at lægge mærke til de positive ting.


5. LÆR DINE EGNE BLÅ MÆRKER AT KENDE

Vi har alle sammen forskellige udgangspunkter. Vi har haft forskellige oplevelser, relationer, succeser og fiaskoer gennem livet, som har påvirket os og givet os forskellige knubs og blå mærker. Dvs. følsomme punkter, som trigger os eller får os op i det røde felt, hvis der bliver pillet ved dem.

Hvis du ved, hvilke knapper eller ømme punkter, som andre familiemedlemmer kan komme til at trykke på, så kan du forberede dig på din reaktion, hvis det skulle komme til at ske.

Tænk på sidste konflikt eller sidste gang, du følte dig såret af et familiemedlem. Hvorfor gik det galt? Hvad følte du? Hvorfor reagerede du, som du gjorde? Mindede situationen dig om en anden oplevelse, du har haft tidligere i livet? Hvad gjorde din reaktion ved konflikten (hvor rykkede den anden sig hen på tømmerflåden, da du rykkede dig)? Kunne du reagere på en anden måde, hvis konflikten opstår igen?


6. BRUG GIRAFSPROG

Hvis du skal tale med et familiemedlem om noget svært, eller hvis I skulle ende i en konflikt, så brug girafsprog. Girafsprog handler om at kommunikere åbent på en ikke-dømmende og ikke-bebrejdende måde. Det handler om at blive på egen banehalvdel, at give udtryk for egne behov i jeg-vendinger og at lytte til den andens perspektiv. Drop jagten på ’sandheden’. Alle har forskellige opfattelser af, hvordan tingene er. Prøv at forstå den andens perspektiv, inden du giver udtryk for dit eget.

VIL DU HAVE MERE INSPIRATION DIREKTE I DIN INDBAKKE?

Linda Stub